I HEMA Esbjerg trænes hovedsageligt med det såkaldte langsværd.
Til træningen benytter begyndere træningssværd af træ eller nylon. Mere øvede fægtere kan med fordel benytte såkaldte ”federschwert” der er rekonstruktioner af middelalderlige træningssværd, lavet af stål.Derudover trænes der i studiegrupper med et-håndssværd og bucklere, samt med Messer, som et kort ethåndssværd, med en enkelt æg.
Der benyttes moderne beskyttelsesudstyr, der er udviklet specielt til HEMA. Til let sparring og tekniske øvelser benyttes typisk maske, halsbeskytter og godkendte fægtehandsker. Til fuldkontakt sparring og turnering kræves fægtejakke, albuebeskytter, fægtemaske, halsbeskytter, godkendte fægtehandsker, skridtbeskytter, knæbeskytter, skinnebensbeskytter og lukkede sko.
Foreningen råder i et vist omfang over beskyttelsesudstyr og våben til nybegyndere, men medlemmer opfordres til at anskaffe sig eget udstyr.