HEMA – DFF samarbejde

Siden 2016 har folk fra HEMA Esbjerg deltaget i et samarbejde med andre danske HEMA klubber og Dansk fægteforbund (DFF). Målet har været at få udviklet samarbejdet og strukturen i de danske HEMA klubber, således at HEMA kunne optages i DFF og derigennem i Dansk idrætsforbund (DIF), som en officiel sport i Danmark.

Dette lykkedes i 2018 hvor HEMA Esbjerg blev første danske HEMA forening der blev optaget i DFF, fulgt af HEMA Aalborg, Aros historical fencing guild (Aarhus) samt Københavns historiske fægteklub. Flere klubber er undervejs i optagelsprocessen.

Igennem samarbejdet mellem DFF og de danske HEMA klubber er der blevet lavet danske turneringsregler, afholdt workshops og arrangementer. Der er afholdt de første danske forbundsmesterskaber og der arbejdes hen mod de første DIF godkendte Danmarksmesterskaber i 2021.

For at læse mere om samarbejdet og nyt fra DFF’s HEMA udvalg se:

http://www.hemadff.dk/